Farverådgivning

Farvevælger til farverådgivning inden malearbejdeMalermester Bjarne Toft Hansen tilbyder farverådgivning til dit maleprojekt. Vi tilbyder kompetent farverådgivning til private og erhvervskunder – altid med fokus på kundens ønsker og behov. Farver påvirker dig og dine omgivelser; derfor er det vigtigt, at farverne passer sammen. Vi hjælper dig med at finde et visuelt udtryk, som passer til dig og din bolig.

Mange faktorer spiller ind, når der skal sammensættes farver og mønstre. Først må du gøre det klart, hvilken stemning du vil skabe. Skal køkkenet emme af landlig stil, eller skal sommerhuset ligne noget fra den svenske skærgård? Vi hjælper dig med at se nye muligheder. Måske er tapetsering vejen frem for dig? Tapet har mange fordele, og får du Malermester Bjarne Toft Hansen til at sætte det op for dig, så undgår du ujævnheder og usammenhængende mønstre.

Stuen skal afspejle dig, og husets udvendige udseende skal passe til dets omgivelser. Det kan være svært at navigere rundt i de mange muligheder, men vi sørger for, at du ender med et resultat, som du bliver glad for. Malermester Bjarne Toft Hansens første prioritet er tilfredse kunder. Vi lytter til dine idéer, og derudfra skaber vi en løsning, som matcher dine behov.

Skal klinikken se mere moderne ud? Eller skal SFO’en have inspirerende mønstre på væggene? Så er du kommet til den rigtige: Malermester Bjarne Toft Hansen maler mere end hvide vægge, og vi maler med kvalitetsmaling fra Jotun, som er allergi- og miljøvenligt. Materialevalg og farvesammensætningen er alfa og omega for den stemning, som du vil skabe, og vi hjælper dig med at opnå et flot og langvarigt resultat.

Malermester Bjarne Toft Hansen giver ligeledes farverådgivning, hvis du skal have malet dine møbler. Måske skal Tripp Trapp-stolen males i en blålig nuance, eller måske skal dine spisebordsstole opfriskes? Vi giver dig inspiration til, hvordan du kan sætte kulør på hverdagen. Vi giver dig en god pris, og dit projekt er færdigt til den aftalte tid.

Farverådgivning på Fyn

Gode råd er ikke dyre – Malermester Bjarne Toft Hansen giver dig farverådgivning til dine maleprojekter, hvad enten det drejer sig om et enkelt værelse, et møbel eller en hel daginstitution. Kontakt os på 40 44 21 19 eller send os en mail på info@malerbjarne.dk for en uforpligtende snak om dine ønsker.