Maling af epoxygulve

Gråt gulv malet med EpoxymalingNår gulvet i dit lagerrum, dit værksted, dine garager eller i et udstillingsområde skal males, så er maling med epoxymaling en rigtig god løsning. Det er særdeles slidstærkt, så du kan køre på gulvet med fx mindre maskiner uden at ødelægge malingen samtidig med, at det holder til gående trafik gennem længere tid uden kedelig slitage.

Epoxymaling af dine gulve sikrer ikke bare en holdbar men også en pæn og støvfri overflade. Det betyder, at det er let at rengøre et epoxymalet gulv. Hvor det er nødvendigt af hensyn til arbejdsmiljø og –sikkerhed, kan det epoxymalede gulv også udføres med en skridsikker overflade, der forebygger faldulykker.

Epoxymalede gulve er desuden blevet et hit på badeværelset, køkkenet og i andre rum, hvor man ønsker en rå kant. Epoxygulve giver en flot spejlblank finish til dine gulve. De blanke gulve er ikke bare flotte, men, som skrevet, også super praktiske, hvad angår rengøring og vedligeholdelse. Epoxymaling kommer i alverdens farver, så der er rig mulighed for at sætte sit personlige præg på sine gulve.

Malermester Bjarne Toft Hansen er kendt for sit solide håndværk, effektivitet og gode service. Vi rådgiver dig gerne om, hvilke muligheder du har. I dialog med dig skaber vi de flotte resultater, som du går og drømmer om.

Epoxymaling af gulve på Fyn

Ikke alle må male med epoxymaling, fordi epoxy er et tokomponentmateriale, som skal blandes i de korrekte mængder. Men hos Malermester Bjarne Toft Hansen har vi stor erfaring med maling af epoxygulve. Vi har naturligvis de nødvendige og påkrævede kurser som gør, at vi – med sikkerheden i orden – kan epoxymale dine gulve på Fyn.

Ønsker du et holdbart og pænt gulv, der er let at vedligeholde med den daglige rengøring, så kontakt Malermester Bjarne Toft Hansen for et uforpligtende tilbud. Du kan ringe på 40 44 21 19 eller sende os en mail på info@malerbjarne.dk. Vi glæder os til at epoxymale dine gulve for dig!